HOVEDSPONSOR:
HOVEDSPONSOR:
 
 


Aktiv rundt i Danmark

12-04-2012

 

  

            Så er der gruppebillede. Lotte Friis omringet af glade elever fra Ølstykke. (Foto: KT)
 

Elever svømmede om kap med Lotte Friis

4. Klasse fra Bækkegårdsskolen i Ølstykke brugte torsdagen på en svømmetur med OL-svømmeren Lotte Friis

 

Selvom man er ved at forberede sig til sommerens OL, så kan man jo godt tage et par timer ud af kalenderen og hoppe i bassinet med en flok glade 4. klasse-elever.Som sagt så gjort. Den danske topsvømmer Lotte Friis brugte torsdagen på en tur i Ølstykke Svømmehal, hvor hun svarede på spørgsmål, skrev autografer og svømmede om kap med 4.B fra Bækkegårdsskolen i Ølstykke.

"Det var en rigtig god dag. Det er altid rart at komme rundt i landet og mærke glæden hos børn. Det var sjovt at vise dem nogle tricks. De var også ret gode i vandet og fik en sjov oplevelse, mens jeg fik et rart afbræk fra den daglige træning mod OL. Selvom der er over 100 dage til OL, så er mit fokus kun på det. Derfor var det rart at komme ud af min egen lille svømmebobbel," sagde Lotte Friis.

Svømmemødet med Lotte Friis kom i stand, fordi 4.B på Bækkegårdsskolen var blevet udtrukket gennem den landsdækkende sundhedskonkurrence Aktiv rundt, som arrangeres af Arla og University College Syddanmark.

Klassen har dyrket motion, gået og cyklet i skole samt spist masser af frugt. Det blev altså belønnet med en dag i selskab med Lotte Friis, der selv støtter Aktiv rundt i Danmark.

Helt nede på jorden

Efter turen i bassinet, så var eleverne fulde af beundring for svømmestjernen.

"Hun er jo en berømthed, men hun er alligevel flink og helt nede på jorden. Vi prøvede at svømme om kap med hende, men selvom vi fik et forspring på én bane, så var der ikke nogen chance for at slå hende. Hun er fantastisk," sagde pigerne Emilie Faaborg, Sarah Damtoft og Ida Birkebæk. 

Lotte Friis tog sig god tid til at svømme med eleverne og svare på spørgsmål om alt fra favoritmad til stjernestatus. (Foto: KT)

 

 

 

 

 

 

                                         
 
Lotte Friis tog sig god tid til at svømme med eleverne og svare på spørgsmål om alt
fra favoritmad til stjernestatus. (Foto: KT)

Eleverne, der efter svømmeturen trak i Aktiv rundt t-shirts, havde en herlig dag i svømmehallen. Fra venstre mod højre ses Sarah Damtoft, Emilie Faaborg og Ida Birkebæk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eleverne, der efter svømmeturen trak i Aktiv rundt t-shirts, havde en herlig dag i
svømmehallen. Fra venstre mod højre ses Sarah Damtoft, Emilie Faaborg og
Ida Birkebæk.

De store smil var fremme under besøget med stjernen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De store smil var fremme under besøget med stjernen

Lotte Friis i bassinet i Ølstykke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lotte Friis i bassinet i Ølstykke.

 

Publiceret: 13. April 2012 07:00

 

 

Lotte Friis c/o f. reklame AS | Klosterstræde 23, 2. | 1157 Kbh K | Tlf +45 3312 7244 | info@f-reklame.dk
 
Sponsorer