HOVEDSPONSOR:
HOVEDSPONSOR:
 
 


100 års tale af Lotte Friis

01-06-2015

 

100 års tale

 

100 års Fødselsdag !!!!
På fredag fylder 1915-grundloven 100 år.
På fredag er det 100 år siden danske kvinder fik valgret !!!!
5. juni 1915 var en stor og vigtig dag for danske kvinder, efter min mening er det den vigtigste dag nogensinde for Danmark. Fra den dag var Danmark et ægte demokratisk samfund.
Jeg er glad, stolt og lidt benovet over, at jeg er valgt som en af de 100 danskere der på Danmarks vegne er blevet bedt om at holde min Personlige tale for vores GRUNDLOV....
Det bliver en festdag på fredag for alle danskere.

Tjek http://100aaret.dk

Tale af Lotte Friis, svømmer.

                   

 

Kære Grundlov.

Den 5. juni i år er det 100 år siden at kvinder i Danmark fik stemmeret og således opnåede politisk ligestilling. ...Dermed skrev Danmark sig ind på en 6. Plads over lande, hvor kvinder fik stemmeret, og var på denne måde et af de første lande i verden, som gjorde det muligt for os kvinder at træffe vores egne valg, at tage kontrol over vores eget liv og gøre sig til herrer over vores egen skæbne.
I dagens Danmark bliver disse grundlæggende rettigheder oftest taget for givet.

For 6 måneder siden holdt skuespilleren Emma Watson I FN en tale omkring kvinders rettigheder og ligestilling og hun sagde blandt andet:

I think it is right I am paid the same as my male counterparts. I think it is right that I should be able to make decisions about my own body. I think it is right that women be involved on my behalf in the policies and decisions that will affect my life. I think it is right that socially, I am afforded the same respect as men.

But sadly, I can say that there is no one country in the world where all women can expect to see these rights. No country in the world can yet say that they achieved gender equality.
Watsons meget inspirerende tale fik mig til at tænke over min egen dagligdag.

Jeg lever i en verden, hvor kvinder hver eneste dag træner for at blive stærkere og hurtigere. Hver gang vi hopper i vandet stræber vi efter at blive bedre. Vores respektive nationer hepper på os og håber på medaljer hver gang vi konkurrerer ved internationale mesterskaber.

På trods af dette hører jeg tit kommentarer om, at jeg ligner en bodybuilder, en dørmand eller en der kunne give mange mænd tæsk, samtidig med at mine mandelige kammerater bliver omtalt som flotte fyre, trimmede og super fit.

De værdier som skaber respekt om vores mandlige kolleger ses der ofte ned på når det drejer om os piger.
Dette kan man opleve i mange andre sammenhænge, ord og begreber som er positive når de kædes sammen med en person af hankøn kan få en diametral modsatte og en negativ betydning når de hæftes på en pige.

Et af de store debat emner inden for ligestilling er stadig lige løn, lige rettigheder på arbejdsmarkedet og kvinder i lederstillinger, og vi har afgjort ikke nået målet endnu.
Watson sagde også :

“How can we effect change in the world when only half of it is invited or feel welcome to participate in the conversation?”

Og er dette ikke, for det meste af tiden, rigtigt? Kvinder taler altid om ligestilling og om hvordan der i det moderne samfund, på flere områder, stadig ikke er findes ligestilling mellem kønnene. At kæmpe for kvinders rettigheder bliver af mange associeret med at være mandehader. Der kan og skal dog på ingen måde sættes lighedstegn mellem disse to begreber. De negative associationer som forefindes i forbindelse med denne kamp skal derfor væk, og det er således vigtigt at vi står sammen, mænd og kvinder, for at nå målet om ligestilling.

Rom blev dog ikke bygget på en dag, men jeg tror på, at det bare er spørgsmål om tid, når blot vi i Danmark alle løfter i fællesskab.

Lotte Friis c/o f. reklame AS | Klosterstræde 23, 2. | 1157 Kbh K | Tlf +45 3312 7244 | info@f-reklame.dk
 
Sponsorer