HOVEDSPONSOR:
HOVEDSPONSOR:
 
 


DM på Langbane i påsken + DHM

12-03-2009

Stævnet i Zaragoza i marts måned varslede at formen var ved at indfinde sig igen, så DM på langbane i Esbjerg var udset til at teste formen af. Planen var at give den hele armen for at se hvor langt det rakte. Og det var langt. Nordiske rekorder i 400m fri og ikke mindst i 1500m fri, hvor det blev til en forbedring på 10½ sek. Med en sluttid på 15.58,44 rakte det ikke blot til en Nordisk rekord, men også til en 2.plads på verdens - ranglisten. Samtidigt var det den 7. bedste tid, der nogensinde er svømmet i verdenen. Så det er klart at jeg var i højt humør. Yderligere var jeg med til at sikre 2 danske rekorder til Sigma, nemlig 4x100m og 4x200m fri.

Formen lovede godt, for allerede næste week-end var der Danske holdmesterskaber i KVIK-Kastrup.

Vi skulle forsvare SIGMAs mesterskab fra 2008.

Vi genvandt mesterskabet foran EliteSvøm Esbjerg, med KVIK Kastrup på 3.pladsen. For mit eget vedkommende blev det til 1 Dansk rekord, idet det lykkedes mig at slette Mette Jacobsens 19 år gamle rekord i 200m fri. Min nye rekordtid blev 1.55.64. Desuden var jeg en del af SIGMAs holdkap i 4X200M Fri , hvor vi forbedrede vores egen Danske rekord til nu at lyde på 7.55.34.

Så alt i alt 2 gode stævner.

Afslutningen på DM for hold

Lotte Friis c/o f. reklame AS | Klosterstræde 23, 2. | 1157 Kbh K | Tlf +45 3312 7244 | info@f-reklame.dk
 
Sponsorer