HOVEDSPONSOR:
HOVEDSPONSOR:
 
 


Nu begynder eventyret

17-07-2008
På torsdag rejser jeg sammen de øvrige danske svømmere til OL, det vil sige først skal vi 10 dage til Singapore på træningslejr. Vi skal vende os til det varme og fugtige klima, og få jetlaget ud af kroppen, og den 5. august kommer vi til Beijing.
 
I 5 år, siden sommeren 2003, har mit mål været OL.
I 2004 glippede det, men nu er der kun 18 dage til mit første OL - hvor bliver det stort.
 
I forrige uge sendte jeg mit OL-tøj af sted. Det skal jeg gudskelov ikke selv sørge for kommer til Beijing, for det er godt nok en stor og flot omgang tøj vi har fået fra Bestseller.
 
Og i denne uge gjaldt det så de nye badedragter. Det har jo været en masse ballade om hvilke dragter der var lovlig og blev tilladt, hvilke der var de bedste og hvilke dragter der blev klar inden det går løs i Beijing. I fredags prøvede jeg så Arenas nyeste model. Den virker anderledes og god. Det tager nok 15-20 min. at få den på, men så sidder den også rigtig godt og jeg føler den gir en god opdrift i vandet.
 
Vi træner fortsat 2 gange daglig i Farum, og træningen går heldigvis som planlagt. Ingen skader hos nogle af os, 7-9-13.
 
Nu skal vi blot ha overstået de næste 3 dage - SÅ BEGYNDER EVENTYRET.
Lotte Friis c/o f. reklame AS | Klosterstræde 23, 2. | 1157 Kbh K | Tlf +45 3312 7244 | info@f-reklame.dk
 
Sponsorer