HOVEDSPONSOR:
HOVEDSPONSOR:
 
 


Højt at flyve, dybt at falde og op igen.

12-06-2008


Mandag den 12. juni kl. 11.00 fik jeg på Marie Kruses skole sat studenterhuen på hovedet efter 4 års "slid".
Karakteren var helt i top, højere end jeg håbet og forventet, så jeg var i højt humør da jeg 4 timer efter satte mig i flyet til Barcelona for at mødes de øvrige landholdssvømmere.
Nu skulle den ha en på hatten, nu skulle der fokus på svømningen og OL, nu skulle det bare blive et kanon stævne.Men det ikke helt som forventet, efter at ha svømmet et et OK løb tirsdag aften måtte jeg krybe i seng med en gevaldig forkølelse, og i stedet for dagen efter at svømme finale i 400m fri, måtte jeg ligge i min seng proppet med medicin i håbet om at blive af med forkølelse inden weekendens stævne i Canet. Og i Canet gik det bare kanon.
På 800m var min tid kun 2 sek. fra den Danske Rekord jeg satte ved EM i marts og på 400m fri søndag aften blev det til ny dansk og nordisk rekord på 400m fri, næsten 1 sek. hurtigere end da jeg blev nr. 7 ved EM i Eindhoven.
Og da jeg jo overhovedet ikke har nedtrappet så tyder det rigtig godt for forberedelserne til OL. Igår kom vi til Narbonne i Sydfrankrig - træningslejren er begyndt- det blir hårdt.

Lotte Friis c/o f. reklame AS | Klosterstræde 23, 2. | 1157 Kbh K | Tlf +45 3312 7244 | info@f-reklame.dk
 
Sponsorer